Med tracking hiver ABC Ikast 5-10.000 ekstra hjem hver weekend
ABC Ikast lejer maskiner og udstyr til både private og erhverv. Deres materiel består af alt fra boremaskiner til minigravere, så deres udstyr lejes ud til alt fra erhvervsbyggeri til private, der bygger hus.
Ligesom de fleste andre udlejningsvirksomheder udlejer de maskiner på aftalt basis – med streg under aftalt.
Det er bare ikke altid, kunderne tager den aftalte tid lige så seriøst som ABC Ikast. Og i det lange løb kan det betyde en tabt fortjeneste, der er til at føle på.
"Nogle gange glemmer de bare lige at sige det til os – det havde vi ikke den store mulighed for at kontrollere før, men nu kan vi nemt og hurtigt se, om vores materiel bruges uden for aftalt tidsrum.
Vi ved jo godt, at det ikke er i ond vilje. Ofte tænker kunderne “vi har da lejet den alligevel, så vi kan da godt lige”, men er det ikke en del af aftalen, skal vi selvfølgelig have betaling for det”, siger Bjarne Fyhring, Udlejningsansvarlig hos ABC Ikast
I dag er ABC Ikast sikret, at de får betaling for alle de timer, deres udstyr er i brug
Når kunderne lejer udstyr og maskiner hos ABC Ikast, er der selvfølgelig en lejekontrakt, så derfor er der ikke så meget at rafle om, hvis kunderne overskrider den aftalte tid.
– Nogle gange tror folk, at når de har lejet maskiner, betyder det, at de kan bruge dem i døgndrift, men de betaler pr. 8 timer. Har de kørt mere end det, skal vi selvfølgelig have betaling for det. Det står i vores lejekontrakt, så der er ikke så meget at rafle om, siger Bjarne Fyhring, Udlejningsansvarlig hos ABC Ikast
Kunderne betaler pr. otte timer, og hvis de har kørt meget mere end det, vil de “selvfølgelig gerne have lidt mere for det”, som Bjarne Fyhring uddyber.
Det er heldigvis ikke så tit det sker. Og som de siger hos ABC Ikast, har langt de fleste forståelse for det – men der vil altid være nogle, der tror, de kan bruge de store gravemaskiner i døgndrift eller lige fikse det sidste, nu hvor de har lejet maskinen alligevel.
ABC Ikast tjener 5-10.000 ekstra – hver weekend
– Tidligere brugte vi kun timesedler til at aflæse efter. Det betød, vi ikke havde mulighed for fx at se, om de brugte maskiner i weekenden, siger Bjarne Fyhring.