Flådestyring – Kontrol eller overvågning?
GPS-teknologi finder du både i smartphones og alverdens enheder, som for eksempel i den elektroniske kørebog fra ABAX. Bruger man det korrekt er det en uundværlig hjælp i en travl hverdag. Bruger man det forkert, er det en kilde til konflikt. Et af værktøjerne i vores kørebog er flådestyring. Her har administratoren til enhver tid fuld oversigt over hvor alle bilerne i flåden befinder sig. Men er det ikke at overvåge de ansatte?
Ofte opstår spørgsmålet, om flådestyring til biler kan bruges til overvågning. Svaret er ja. Sporing med GPS-tracker er et kraftfuldt værktøj. Men flådestyring kan også bruges til at varetage en berettiget interesse, nemlig at effektivisere driften. Ved hjælp af flådestyring kan den nærmeste chauffør findes, og opgaven kan delegeres til den pågældende medarbejder. Det sparer både tid og penge, samtidig med at kunden får en bedre service.
Grænsen for overvågning går, når administratoren følger med i flådens bevægelser hele dagen, uden at der er et behov for det. Her beskyttes de ansatte af GDPR og Databeskyttelsesloven, herunder artikel 5, stk. 1, litra b.
Den dataansvarlige skal sørge for, at personoplysningerne, som bliver behandlet:
b) kun bliver indsamlet til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Hvis formålet er at effektivisere driften, vil administrator kun have behov for at kigge på flådestyringssystemet, når der kommer en opgave ind. Information ud over dette vil være overflødig og er ikke noget, administratoren skal bruge.
f) det er nødvendigt for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor.
Hensynet til den ansattes privatliv vil veje tungere end denne interesse. Så selv om det er muligt at overvåge de ansatte, er det ikke nødvendigvis lovligt. Det bedste er altid at være åben over for de ansatte om, hvorfor systemet er indført, hvad der bliver registreret, og hvordan det bliver brugt.
Læs alt om privacy på vores temaside